Inden du avler Vizsla
Tænk dig om før parring
Af Vibeke Knudsen
Kommunikationskonsulent i DKK
Hvis du planlægger et kuld hvalpe
At opdrætte et kuld hvalpe er en stor
oplevelse. Det er også et stort ansvar – både for hvalpe-ne
i kuldet og for racen. Dansk Kennel Klub (DKK) og racens
specialklub har i fællesskab fast-lagt nogle regler for
opdræt. Det er DKK, som udsteder stambøgerne og derfor er
det også DKK’s opgave at sikre, at reglerne bliver
overholdt.
Du skal vide, hvad du gør
I de fleste racer skal forældredyrene til
dit kommende kuld opfylde nogle avlskrav – typisk nogle
sundhedskrav. På DKK’s hjemmeside under punktet avl og
opdræt kan du finde de til enhver tid gældende krav. Vær
opmærksom på, at der en gang i mellem ændres på kravene.
Du skal sikre dig, at både tæve og hanhund opfylder de
aktuelle krav. Forældredyrene skal have et officielt
resultat af de pågældende krav registreret hos DKK, før du
bruger dem til par-ring. Det er ikke godt nok, at de bliver
undersøgt, inden du en gang skal registrere hvalpene. Hele
idéen er jo nemlig, at du som opdrætter skal vide, hvad du
har med at gøre, inden hun-dene bliver parret. Det kunne jo
være, at et af resultaterne var af en sådan karakter, at
par-ringen mellem de to påtænkte forældredyr slet ikke burde
finde sted. Udenlandsk hanhund
Hvis du parrer din tæve med en udenlandsk
hanhund, skal dén også opfylde de danske krav. Du skal selv
fremskaffe dokumentation for, at hanhunden opfylder de krav,
der gælder for ra-cen f.eks. med hensyn til præmiering,
HD-status, AD-status eller øjenstatus. DKK godkender ikke
alle former for præmieringer og veterinærundersøgelser fra
udlandet. Derfor er det altid en god idé at bede
hanhundeejeren om at sende dig ovenstående dokumentation, så
du i god tid kan spørge DKK, om hanhunden kan godkendes, før
du benytter ham til din tæve. Det koster et gebyr at få
udenlandske hunde tjekket og/eller lagt ind i edb-systemet:
(pr. 1. januar 2010) 270 kr. for DKK-medlemmer, 380 kr. for
specialklub-medlemmer og 650 kr. for ikke-medlemmer.
Husk også, at du skal have kopi af hanhundens stambog og
skriftlig dokumentation for hvem der ejer hanhunden og
derfor må underskrive parringsbeviset.
Hvorfor så meget ”bøvl”?
Hvis du synes, der er mange regler, så tænk på, at reglerne
er der for at opnå to ting: 1) at der bliver avlet fysisk og
mentalt sunde, racetypiske hunde og 2) at man kan stole på
oplys-ningerne på DKK’s hundeweb og i en DKK stambog Det
sidste er ingen selvfølge i en tid, hvor man på diverse
kreative hjemmesider bare kan bestille en ”stambog” med de
oplysninger, som man selv indtaster!
DKK har en parringsaftale, som du og
hanhundeejeren kan benytte, når I aftaler de praktiske og
økonomiske vilkår for parringen.
Er du i tvivl om noget med reglerne, kan du altid kontakte
DKK. Har du brug for konkret avlsvejledning, så kontakt din
specialklub. HUSK at både hanhund og tæve
skal have opnået stambogsføringsret, før de bliver parret.
For den korthårede variant gælder:
Racenummer DKK: 57
Gruppe: 7
Racens hjemland: Ungarn
Specialklub: Dansk Vizsla Klub
Racen har følgende avlsrestriktioner:
Præmieringskrav: Afkom kan kun stambogsføres dersom hunden
før parring er præmieret med mindst Good på en FCI/DKK
anerkendt udstilling (tidligere 2. præmie – præmieringer
opnået indtil 31.12.2007).
Gælder for hunde født efter den 1.1.1987
HD-krav: Afkom kan kun stambogsføres hvis begge forældre før
parring er HD-fotograferet.
Gælder for hunde registreret efter den 1.9.1987
BEMÆRK, denne restriktion omfatter begge forældre, også selv
om avlspartneren er registreret før nævnte dato.
Generel HD information:
Såfremt der konstateres D eller E status, kan disse hunde
ikke anvendes i avl.
Gælder for alle hunde i racen efter den 1. januar 2005.
Ifølge "Bekendtgørelse om halekupering af visse hunderacer"
må halekupering foretages på hvalpe efter Korthåret Vizsla.
Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. september 1991.
Der henvises herudover til DKKs stambogsføringsregler.
Farver:
0900 gylden gy
1730 sandfarvet sdf
1590 rødgul rg
0820 gul g
For den ruhårede variant gælder:
Racenummer DKK: 239
Gruppe: 7
Racens hjemland: Ungarn
Specialklub: Dansk Vizsla Klub
Racen har følgende avlsrestriktioner:
Præmieringskrav: Afkom kan kun stambogsføres dersom hunden
før parring er præmieret med mindst en 2. præmie på en FCI/DKK
anerkendt udstilling.
Gælder for hunde født efter den 1.1.1987
HD-krav: Afkom kan kun stambogsføres hvis begge forældre før
parring er HD-fotograferet.
Gælder for hunde registreret efter den 1.9.1987
BEMÆRK, denne restriktion omfatter begge forældre, også selv
om avlspartneren er registreret før nævnte dato.
Generel HD information:
Såfremt der konstateres D eller E status, kan disse hunde
ikke anvendes i avl.
Gælder for alle hunde i racen efter den 1. januar 2005.
Ifølge "Bekendtgørelse om halekupering af visse hunderacer"
må halekupering foretages på hvalpe efter Ruhåret Vizsla.
Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. september 1991.
Der henvises herudover til DKKs stambogsføringsregler.
Farver:
0900 gylden gy
1730 sandfarvet sdf
1590 rødgul rg
0820 gul g |