Dansk Vizsla Klubs historie og formål

Dansk Vizsla Klub er en specialklub for jagthunderacerne korthåret og ruhåret Vizsla i Danmark.

Klubben er stiftet den. 4. juli 1982 af ejere til vizslaer for at imødekomme og udbygge den stigende interesse for vizslaen i Danmark.

Klubbens formål er at fremme kendskabet til vizslaen og at fremme avlen og de brugsmæssige egenskaber hos hundene. Dette søges opnået ved i klubben at afholde markprøver, udstillinger, apporterings-, schweiss-, ræveslæbprøver, familiedage, samt ved at få så mange vizslaejere som muligt til at deltage aktivt i disse arrangementer.

Den er en specialklub under Dansk Kennel Klub og er medlem af Stående Jagthunde i Danmark (SJD). Det betyder i praksis, at Dansk Vizsla Klubs medlemmer kan deltage i arrangementer arrangeret af disse organisationer.

Klubben har ca. 200 medlemmer fortrinsvis danske medlemmer. Til Dansk Vizsla Klub er knyttet en række lokale kontaktpersoner, der kan kontaktes hvis man ønsker information om aktiviteter der foregår i lokalområdet, eller hvis man har forslag til aktiviteter, træning osv. Det er meningen at medlemmerne, i samarbejde med kontaktpersonerne, selv planlægger ønsket træning/aktivitet.

Dansk Vizsla Klub deltager, sammen med en række andre lande, hvert år i europamesterskabet for vizsla. Konkurrencerne løber over fire dage i efteråret og omfatter officielle internationale markprøver, derby (markprøve for unghunde), eksteriørbedømmelse og vandapportering.

Efter opstanden i 1956 kom også ungarske flygtninge til Danmark. Enkelte havde formentlig deres hjemlands hunde med, eller det lykkedes dem på forskellig vis senere at hente nogle til landet. Disse blev dog holdt som familiehunde, nogen egentlig avl foregik ikke.

Først da gårdejer Erik Bendsen fra Søllested på Lolland i 1971 fik nys om denne hønsehunderace og ved den ungarske Fr. Ilona Jaurnik´s og Fr. E. Nagy´s hjælp hjembragte en vizslatæve fra Ungarn, kom der gang i vor hjemlige vizslaavl. Bernadette Barsiligeti (Pøtyi) var tævens navn og sammen med den lidt yngre Reka, som Erik Bendsen hentede fra Amerika, danner hun grundstammen i den danske avl. Der blev stambogført 56 hvalpe efter Pøtyi, og næsten alle danske vizslaejere vil kunne finde hende blandt deres hunds aner.

Erik Bendsen nøjedes ikke med at importere disse to tæver. I løbet af en kort årrække fulgte også hannerne Etzel von Bahlen fra Tyskland, Egerpataki Aprod fra Ungarn og Gasar fra Belgien som de vigtigste.

I løbet af de 10-12 år, hvor Erik Bendsen var aktiv vizslaopdrætter, så langt over 100 hvalpe dagens lys på Damgård ved Søllested, og Bendsen har dermed været med til at sætte sit store præg på den danske vizslaavl.

Andre havde dog også fattet interesse for vizslaen og hentede avlsmateriale i Ungarn (Küllöi Pajkos Sobri, Hortobagyhidi Lidi, Matai Mese) og i England (Waidman Bor, Kis of Waidman, Waidman Dansk) for blot at nævne nogle. I begyndelsen og midten af 80érne holdt Toy Town hundene deres indtog i Danmark.

Adskillige hunde er blevet hentet fra denne hollandske kennel. Hennes of Toy Town, som blev brugt utrolig meget i 80érnes avl, samt Ivan Lauds of Toy Town, Freya of Toy Town, Fænrik og Fleur of Toy Town – også her blot for at nævne nogle.

Op gennem 90érne, hvor den snævre avl viste at der mangledes nye aner i avlen, blev det populært at importere hunde særligt fra Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn.

Avlen med den ruhårede vizsla kom i gang i 90érne. Der blev forsøgt med import af ruhårede vizslaer for at gøre den mere robust. Endnu i dag er avlen med den ruhårede vizsla kun kommet svagt i gang dog ført an af Nanna Brændgaard som har lavet adskillige kuld med flere forskellige tæver og udenlandske hanner.

En dansk-opdrættet ruhåret vizsla er solgt til en falkoner i England.